Vær dig selv i stedet for at være en spade

Er det fordi vi begge er spader, at vi er jobsøgende? Jeg kan kun tale for mig selv, når jeg påstår, at jeg ikke er en spade. Jeg formoder, at du heller ikke er en spade.

Vær dig selv i stedet for en spade!

Der er mange ting, der skal passe sammen, før vi kommer helt igennem til skrive under på ansættelseskontrakten. Nogen gange er vi 891 ansøgere til det samme job. Det er derfor små ting, som afgør om det bliver dig, mig eller en helt fjerde, som får stillingen.

Vær dig selv

Det lyder jo nemt: “Bare vær dig selv, når du skriver din ansøgning og er til samtale”. Når du har været ledig i længere tid, øges fokus ofte på, at nu skal jobbet bare landes. “Og det gøres vel bedst ved at please intervieweren!”

At gøre vold på dig selv og hvem du er inderst inde er ingen god en idé. Enten fordi intervieweren gennemskuer dig med det samme (og skrotter dig) eller også bliver du “afsløret” (og skrottet) hurtigt efter du er startet i jobbet. Alle taber.

Har jeg gjort det? Ja, og det blev ingen succes for nogen. Men det var en læremulighed.

Hvis du går imod dine egne overbevisninger og sluger for mange kameler, får du på et tidspunkt sikkert brug for at kaste op. Og 17 kameler i “gelé” er ikke nogen køn oplevelse for nogen.

17 kameler i "gele" er ingen nydelse (foto: Photo XXL/Photoxpress)
(foto: Photo XXL/Photoxpress)

Hvem er du?

Det er der sikkert mange svar på. Ingen af os er den samme ALTID. Du har sikkert en god fornemmelse af, hvad du kan lide og hvad du ikke kan lide.

Du gør dig selv en STOR tjeneste ved at kende dine egne præferencer og tage udgangspunkt i disse ting. For mig er det marketing, copywriting og storytelling, der står højt på hitlisten i forbindelse med mit arbejde. Derimod er teknisk tegning, telefonsælger eller debitorbogholderi ikke noget for mig.

Hvad kan du gøre?

Af gode grunde kan jeg ikke fortælle dig, hvad der virker bedst for dig. Selv har jeg haft megen glæde af følgende metoder:

  • Værdiafklaring
  • Negativ Brainstorming

Værdiafklaring

Her fik jeg hjælp af en coach til at finde de værdier, som var vigtige for mig i et job. De blev skrevet på en liste og derefter prioriteret af mig. Coachen spurgte ind og bad mig stille de enkelte værdier op mod hinanden, så listen blev helt skarp. Det var i 2003. Min liste har ikke ændret sig væsentligt siden da.

Negativ brainstorming

Hvad vil være det værste skodjob nogen kan udsætte dig for? Hvordan skal arbejdsklimaet være for, at du får fuldstændigt ned med stress eller du pander din chef en? Disse og lignende spørgsmål kan du bruge, når du skal finde bedre ind til, hvem du er og hvordan du er skruet sammen.

Se nedenstående video om negativ brainstorming for at få en bedre idé af konceptet. Videoen er, som det oprindelige indlæg, fra 2012, men holder stadig.

Hvis du har nogle erfaringer og/eller teknikker, som har hjulpet dig, så del dem med os andre i en kommentar herunder.

Og så i øvrigt god jagt på dig selv!

Skriv et svar