Selvgjort er velgjort – eller er det?

Selvgjort er ikke altid velgjort (Photo by Alma Sacra/Photoxpress)
Ville du ordne din egen hjerteoperation? Nej vel?!

Kender du historien om hjertekirurgen, som var så overbevist om sine egne evner, at han ville operere sig selv, da han fik problemer med sit eget hjerte?

Forestil dig, hvor smart det er at åbne sin egen brystkasse med en skalpel (efter at have givet sig selv fuld narkose) og så rode rundt i sit eget indre. På en skala fra 0-10, hvor stor tror du sandsynligheden er for succes?

Det samme gør sig gældende i mange andre af livets situationer. Både i privaten og på arbejdet. Jeg kan ikke alt. Du kan ikke alt.

Vi har alle begrænsninger. som i den grad udfordrer det gamle mundheld “Selvgjort er velgjort”. Og at det også både billigere og bedre.

Som marketinggeneralist favner jeg bredt og er god til mange af discipliner inden for marketing. I nogle situationer er det bare ikke nok. Der er brug for EKSPERTER, som kender deres afgrænsede fagområde helt til bunds.

Derfor går der ikke noget af mig, når SEO/SEM-eksperterne tager styringen på det område og lader mig være Praktiske Gris (Bjørn), hvor det giver mening. Det giver bedre resultater og lidt af deres klogskab og indsigt smitter af på mig, så jeg også bliver lidt klogere.

Det er også fint, at der er økonomiafdelingen, der tager sig af regnskaber, løn og lignende. Det ligger ikke til mit højreben.

Og vi skal alle være glade for, at det ikke var mig, der stod for at bygge Storebæltsbroen.

Ja, hvor er det egentlig lige, at jeg vil hen med det? Selvom det er dejligt at være selvhjulpen, at køre efter “vil-selv-kan-selv-gør-selv”, giver det bedre resultater at overlade nogle opgaver til andre. Overvej, om du altid er den bedste til at udføre alle operationer på dig selv, din virksomhed eller lignende.

Du er garanteret god til noget, som de andre har brug for.

Hvilke opgaver har du fået/taget til dig, som egentlig med fordel kunne overlade til andre?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.