Forestil dig, at du har et superspændende emne som du brænder for at dele med alverden. Og måske endda gøre til din levevej. Du brænder så meget for det, at du bare må skrive om det – på din blog. Du er nu godt på vej til at blive blogger.
Derfor lægger du hårdt ud i dit første blogindlæg, hvor du bruger 1.455 meget lange og snørklede ord på at dele al din visdom. Du beretter indgående og ikke mindst længe om det emne, som er dig så kært. Kunne dit engagement for emnet konverteres til energi, kunne oliesheikerne godt begynde at se sig om efter nyt arbejde.
I din iver efter at fortælle os alle sammen, hvad det suveræne og fængslende er ved dit emne, overser du, at man man bruge ENTER-knappen til at lave nye afsnit. Billeder er der ikke brug for. Du har jo det hele inde i dit hoved og det er så tydeligt og levende, som så du det på en 80-tommer skærm i HD – i 3D.
Fordi du ser det så tydeligt kommer de mange ord i en hulens fart – nærmest faldende over hinanden. Ingen tid at spilde! Derfor springes staevknotorlne og gennemlæsning af det skrevne over. Du ænser ikke de røde streger, som fortæller dig om fjel. Dit blogindlæg er lige i skabet!
Noget andet er også helt sikkert: Alle detaljer skal med. INTET kan skæres væk, for det hele er jo relevant. At skære i indholdet ville være det samme som at skære i dig selv. Og det er jo på grænsen til selvdestruktion. Og det er jo ikke det, som er formålet med dit blogindlæg. Derfor kommer samtlige 1.455 ord med og du formår at sprænge lix-skalaen. UDGIV!
Engagement og modtagerfokus i blogindlæg – ja tak!
Hvis du nogensinde griber mig at poste blogindlæg efter ovenstående formel, så giv mig et virtuelt spark over skinnebenet. Jeg bestræber mig på at skrive indlæg, som du kan forholde dig til og meget gerne bruge til noget (andet end at bruge som sovepille).
Formålet med dette blogindlæg er, at få dig til at overveje, hvordan du skriver. Det handler dog ikke kun om blogindlæg, men også om alle de andre steder, hvor du kommunikerer. Starter du med Adam og Eva eller går du direkte til det væsentlige. Indrømmet! Jeg starter også nogle gang der, men gør hvad jeg kan for at kyle Adam og Eva på porten.
Nu spørger du måske, om jeg er mod at skrive engagerede blogindlæg. Den korte version er “NEJ!”
Den lidt længere version er “NEJ!, det er så meget bedre, når bloggeren brænder for sit emne.” Af samme grund vil du formodentlig aldrig se et blogindlæg fra mig om skønheden ved en velstruktureret kontoplan”. De læsere, som er til indlæg om velstrukturerede kontoplaner, er sikkert ikke nået helt herned i teksten – eller på min hjemmeside overhovedet. Smag og behag er heldigvis forskellig.
En reaktion
Hej Bjørn
Tak for et dejligt indlæg, der bestemt giver mening. Du har helt ret i dine betragtninger, og jeg tror vi allesammen er faldet i fælden med at brænde SÅ meget for et emne at vi bare giver den gas med både 1000 og 2000 ord ud i en køre… hvorefter vi læner os tilbage og undrer os over der ikke er nogle der kommenterer på det fantastiske vi har skrevet 🙂
Tak for indspark!