Der er mange ligheder mellem e-mail marketing og et abonnement til det lokale fitnesscenter. Først og fremmest kan begge dele gøre noget godt for dig. At få rørt sig og måske endda få sved på panden, kan der siges meget godt om. E-mail marketing er igen og igen kåret som den marketingkanal, der kan give flest penge igen.
Det skal bruges!
At du har investeret i et fitnessabonnement eller en platform til at sende nyhedsbreve ud til dine kunder og andre interesserede et en god start. Hvis du vil have resultater, kræver det, at du bruger det. Hvis kortet ligger længest, nederst, bagerst i en lille kasse i dit depotrum, sker der kun det, at dit fitnesscenter griner hele vejen ned til banken. Du betaler hver måned, men bruger ikke deres udstyr, det varme vand efter træning og hvad du nu ellers lige kunne finde på.
Sådan er det også med din e-mail marketing platform. Du betaler, men for ikke noget for dine penge.
I begge tilfælde kan du blive frustreret: “Hvorfor sker der ikke noget!? Nu bruger jeg jo penge på det!”
Newsflash!
Det er ikke nok. Du skal også bruge det AKTIVT. Bruge tid og energi på det.
En klog mand sagde engang til mig, at “et godt e-mail marketingsystem er det, der bliver brugt”. Sådan er det også med fitnessabonnementer. Og mange andre ting.
Se det hele i en video – lige herunder
Vær målrettet
Vid, hvad du gerne vil opnå. Så du kender dit mål. Det er noget nemmere at nå målet, når du ved hvad det er. Ellers bruger du bare tid og penge på noget, som du ikke ved batter.
I en ikke fjern fortid havde jeg et mål om, at jeg ville kunne ro 10 kilometer på romaskinen ovre i fitnesscenteret. Ja! I et hug! Det lykkedes. YAY! Det kan jeg ikke lige nu, men det er et mål, som jeg overvejer at reaktivere.
På samme måde kan du sætte mål for din e-mail marketing:
- Øge dit generelle salg med X procent
- Øge kurvstørrelsen i din webshop med y%
- Øge kundetilfredsheden ved at give dem tips/rådgivning (Money talks! Det gør fine anmeldelser også)
Vær alsidig
Vær alsidig, når du bruger dem, så du kommer hele vejen rundt. Så du ikke kun træner skinneben eller kun sender det samme ”Spar 120% netop nu, [Fornavn]”/”Vi er de billigste”
Der er så mange muligheder for at sende et relevant nyhedsbreve, at det ikke er nødvendigt bare at banke løs på stortrommen. Der er mange andre trommer i trommesættet. Mange andre instrumenter i orkesteret.
Undgå one-fits-all
Hvis du kun laver en øvelse ovre i træningslokalet og tror, at alle dine muskelgrupper vil hylde dig og takke dig, må jeg desværre skuffe dig. De har brug for noget, der er tilpasset lige præcis dem.
Sådan er det også med e-mail marketing. Hvis du sender det SAMME tilbud ud til ALLE, som er på din liste, vil en del tænke “WTF! Hvorfor får jeg dette?!?”
Hvis jeg var med i Club Et-eller-andet og de sendte mig drønhamrende gode tilbud på shampoo og neonbeige neglelak, ville jeg ikke føle mig mødt.
Især ikke når det er muligt at segmentere på data. Data, som jeg evt. selv har afgivet eller som de har kunne samle via mine køb.
Og når man ikke føler sig mødt, kan vejen til AFMELD-linket være meget godt.
Møder du dem og deres behov/drømme, er din mulighed for at blive inde i varmen – i nærheden af deres købsbeslutning – meget større.
Hav styr på teknik og do’s and don’ts
Når du har styr på teknikken og hvad du må, minimerer du risikoen for skader. Skader på din krop/muskler. Skader på dit ry, rygte og økonomi.
- Få modtagerens tilladelse til at sende nyhedsbreve. Eller spammer du. Det kan koste både kroner og kunder.
- Brug træningsudstyret til det, som det er beregnet til. Så ingen spydkast med vægtstænger i træningslokalet!
- Send regelmæssigt, for dine abonnenter kan typisk klare flere nyhedsbreve end du lige tror. Jeg har flere gange hørt “hvis du ikke får nogle afmeldinger, sender du for få nyhedsbreve.” Den er hermed givet videre.
Der er også forskelle…
Selv om der er mange ligheder mellem dit fitnessabonnement og e-mail marketing, er der også (mindst) en stor forskel.
Vil du have hjælp til at få mere ud af dit fitnessabonnement, er det HELT SIKKERT ikke mig, du skal tage fat i.
TIL GENGÆLD kan jeg hjælpe dig med din e-mail markedsføring. Endda uden sved på panden. Så ring til mig på 42 17 96 42 – eller brug kontaktformularen.
Læs også
Nej, du må ikke bare sende dine nyhedsbreve!
“Jamen, kan jeg ikke bare sende mine nyhedsbreve? Det er jo et godt tilbud, som de vil elske?!”. Virkeligheden er bare, at din læser selv
Nogen vil hade dine nyhedsbreve! Det er helt i orden!
Når du sender dine nyhedsbreve ud, har du sikkert ofte skrevet det med hjerteblod. Derfor er det jo dejligt, at vi modtagere læser det, deler
Send ikke alt til alle – segmentér din mailingliste
Nu har du forhåbentlig fået en masse læsere af dine nyhedsbreve, som bare venter på, at du sender næste nyhedsbrev ud. Hvis du sender det