SEO
De sidste mange år har SEO været en fast del af mit arbejde. For den gode placering på Google har jo helt klare fordele. Læs nedenfor, hvad jeg kan byde ind med.
Der er mange faktorer, der skal gå op i en højere enhed, når det kommer til god SEO.
- Den tekniske platform
- Relevant indhold til hjemmesiden
- Brugervenlighed
- Linkbuilding (intern og ekstern)
Af disse fire faktorer, er det kun de 2½, som jeg kan hjælpe dig med: indhold, brugervenlighed og intern linkbuilding.
Teknisk SEO
Jeg er ikke kode- og/eller platformshaj. Det er så specialiseret, at det er bedst at overlade det specialisterne. Jeg har deltaget i SEO-projekter og set, hvad disse gutter og gutinder kan. Det kommer jeg aldrig til at kunne.
Til gengæld…
Relevant indhold/Content
Jeg har det helt aldeles fint med at skrive indhold til hjemmesiden. Indhold, som gør det nemmere for de besøgende at se deres udbytte ved produktet. At sige JA TAK!
Baseret på søgeanalyser, så indholdet matcher den efterspørgsel, som brugerne har. Hvilket Google så belønner med et god placering. På min nuværende arbejdsplads har vi et eksternt SEO-bureau til at hjælpe os. De er skarpe. Det løfter resultaterne, at have specialister med ind over.
Brugervenlighed
Det samme gælder brugervenligheden. Mit udgangspunkt er, at det skal være så nemt som overhovedet muligt. Eller som en af mine foretrukne bøger siger/hedder “Don’t make me think!”.
I mere end fem år var jeg webeditor på www.anticimex.dk, hvor jeg stod for at kunder og kundeemner kunne finde de rette oplysninger. Og at det var så nemt, som det var muligt.
For øjeblikket er jeg webeditor på erv.dk, hvor jeg har “arvet” en hjemmeside med en del år på bagen. Sammen med det øvrige marketing/online-team deltager jeg aktivt i processen med at få det gjort så nemt, som muligt.
Linkbuilding
At skaffe eksterne links er ikke noget, som jeg har erfaring med. Mit indtryk er, at det efterhånden er et meget specialiseret område, hvor linkbuilding-strategierne er meget forskellige i form og farve.
Derimod er jeg meget mere på hjemmebane, når det kommer til intern linkbuilding. Så det er nemt for både besøgende og Google at finde rundt på sitet.
En god fornemmelse
Det ER en fornøjelse at se, hvordan gode placeringer på Google bliver omsat til kunder, der henvender sig via kontaktformularerne og telefonopkald. Det samme gælder, når jeg ser, hvordan antallet af besøgende stiger. Det lykkedes via SEO-projekter. At øge antallet af top-3 og top-10 placeringer.
Numero UNO er selvfølgelig at foretrække og stræbe efter.
Kontakt mig
Hvis det lyder, som noget du kan have glæde af, så kontakt mig. Ring til mig på 42 17 96 42 eller brug kontaktformularen herunder.