Når du har brug for hjælp til din marketing,
har du brug for Bjørn Johansen
Work smarter
Skyldig! Jeg er til “Work smarter”! Jeg kan godt lide løsninger, som betyder at jeg kan nå mere på kortere tid. Jeg kan også godt lide at udvikle dem. At bruge nogle timer på at spare mange timer er sund fornuft for mig.
Derfor vil du opleve, at jeg bestræber mig på at finde løsninger, der gør lige præcis det: sparer tid og gør opgaven nemmere. Så der bliver tid til at nå mere på kortere tid.
Herunder følger et eksempel på en løsning, som jeg udviklede og hvilket udbytte det medførte. Selv om det har nogle år på bagen, er det et godt eksempel på, hvordan jeg tænker.
Tidsbesparelse på 90 %+ det store overblik
Da jeg i 2000 startede hos Haro Systemer (nu Pitney Bowes Danmark) tog det salgsassistenten cirka 30 minutter at lave et tilbud til en kunde. Dengang blev tilbud sendt med posten.
Tilbud blev produceret i Word og lagret enkeltvis, så der var ikke et samlet overblik over udsendte tilbud.
Endvidere kom sælgerne med oplæggene på tilbuddene til salgsassistenten så sent på dagen, at de ofte først blev sendt dagen efter. Derfor gik der nogle gange flere dage, før tilbuddet blev sendt afsted til kunden.
Jeg udviklede et system i Access og Word, der klarede tilbudsskrivningen på 2 minutter og som gav overblik over alle tilbud. Tidligere havde de enkelte sælgere haft deres egne tilbud i skufferne.
Yderligere blev tilbuddenes udseende ensrettet og fejlkilder minimeret.
Data fra mit system betød også, at vi kunne reducere telefonbogsannoncerne fra kr. 130.000 til 30.000 om året. Vi registrerede nemlig også, hvor kunden havde hørt om os.
Systemet var i brug i mere end tre år. Indtil det blev besluttet, at der skulle implementeres det system, som blev brugt i Norge.
Den lille, tidssparende løsning
Det behøver ikke være store forkromede løsninger, som revolutionerer det hele. Det kan også være det små ting. For nyligt fik jeg skrottet den gamle måde at bestille visitkort på. Så det var slut med at sende filer frem og tilbage for at komme i mål med visitkortet. Det blev erstattet med en online løsning, hvor et visitkort kunne bestilles på under et minut. Så den sparede tid kunne bruges på andre opgaver.
Kreativ og struktureret
Få det store overblik – se mit CV
Kompetencer
Få et indtryk af, hvilke opgaver jeg kan kan hjælpe dig med.
Sagt om mig
Læs, hvad kolleger og chefer har sagt om mig i tidens løb.
FAQ
Få ekstra oplysninger om mig, som ikke fremgår af mit CV.
Kontakt mig
Hvis du kan se en fordel i at have en medarbejder, som tænker i at nå mere på mindre tid – og alle de andre ting, som jeg også kan, så kontakt mig. Ring 42 17 96 42 eller brug kontaktformularen herunder.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.