Grafik
I mit arbejde som alsidig marketingmedarbejder, er der helt naturligt også en del grafik, der skal håndteres. Og der er meget software, som kan bruges til at få de bedste mulige resultater. Læs herunder, hvilke programmer jeg har arbejdet med.
Lad det være sagt med det samme: Jeg har nedsat farvesans og ingen grafisk baggrund. De to ting hænger sikkert sammen. Derfor er jeg ikke det rette valg for dig, der har brug for en superæstetisk person med stor interesse for og erfaring med udvikling af grafiske mesterværker.
Når det er sagt…
Så elsker jeg at finde grafik, der understøtter det budskab, som materialet skal give. Grafik, der er med til at fortælle historien. Derfor har jeg da også mange års erfaring med grafiske programmer, især Adobes programmer.
Adobe Photoshop
Standardprogrammet når det kommer til billedredigering. I forhold til hvor mange muligheder Adobe Photoshop tilbyder, kender jeg kun et hjørne af programmet. Det forhindrer mig heldigvis ikke i at bruge Photoshop til at redigere billeder til brug på hjemmesider, i nyhedsbreve, indlæg på sociale medier, video og lignende. Jeg er daglig bruger af Photoshop.
Remove.bg
jeg er stor tilhænger af værktøjer, som gør det nemmere for mig. En af tidligere hadeopgaver har været fritskrabning af billeder. Men med hjemmesiden remove.bg er det klaret i med et snuptag. Om siden så lidt er overflødiggjort af at Photoshop nu også har en hurtigfunktion til dette? Sandsynligvis.
InDesign
I 2022 stiftede jeg for første gang kendskab til InDesign, da jeg skulle opdatere en række store dokumenter. Der var mange nye elementer at forholde sig til. Heldigvis var en del af funktionaliteten og logikken som i de andre Adobe-produkter. Derfor var der en forholdsvis stejl lærekurve, så jeg fik redigeret de mange dokumenter. Jeg er ikke blevet en haj til InDesign. Men jeg har kendskab til programmet.
Alt i alt kommer jeg langt med de kundskaber jeg har. Og er der noget, som jeg ikke kan finde ud af, bestræber jeg mig på at finde svaret. Her er videotutorials og Google en stor hjælp.
Mit samlede CV
Hvis du vil have et samlet overblik over min baggrund, så tag et kig på mit CV.
Kontakt mig
Hvis du kan se muligheder i at ansætte mig, så ring til mig på 42 17 96 42 eller brug kontaktformularen herunder. Så kan vi tage en uforpligtende snak om mulighederne.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.