*|Navn|*, hvordan går det?

Bruger du personificerede nyhedsbreve i din e-mail markedsføring? Sender du til *|Fornavn|* eller *|navn|*?

Hvis du gør, er du så sikker på, at det er de rette navne der står? Så din personificering ikke gør tingene værre?

Du har sikkert også hørt det: Det sælger at personliggøre budskaber. Derfor er det jo oplagt at bruge det navn, som kunden har angivet, da han tilmeldte sig nyhedsbrevet. Er det altid en god ide? Jeg synes nej!

Rigtigt, intet eller forkert navn ved tilmelding til nyhedsbrev

I mange af de formularer, der bruges til tilmelding til nyhedsbrev, er der to felter: Navn og e-mailadresse. Uden e-mailadressen bliver det ret svært at sende nyhedsbreve, så mailadressen er det absolutte minimumskrav. Hvilke felter indeholder din tilmeldingsformular?

Rigtigt navn

Mange er så autoritetstro, at når du beder om deres navn, så skriver de deres rigtige navn. Nogen skriver fornavnet og andre skriver hele navnet – alle 4 navne: Svend Bent von Irgendetwas. Det er langt, men alt er med. Nu kan du jo eventuelt smække et felt mere ind, så du kan skille fornavn og efternavn ad. Der er bare lige det, at jo flere felter vi skal udfylde, jo mindre bliver lysten til at udfylde dem. Pest eller kolera?

Intet navn

Nogen vil bare ikke give deres navn. Punktum! I det tilfælde, hvor der ikke er noget navn, kan du jo så sætte “læser” eller noget i den retning ind. Det går bare lidt ud over det personlige. Hvis du gør feltet til obligatorisk kan det være, at deres princip om anonymitet via deres gmail-konto overstråler lysten til at få dit nyhedsbrev.

Forkert navn

Så er der dem, som synes at det er sjovt at kalde sig selv alt muligt andet end deres rigtige navn. Grundene hertil kan være mange. Men forestil dig, at jeg – i et morsomt øjeblik – kalder mig for “Tumpesmølf” når jeg melder mig til dit nyhedsbrev. Du har jo tvunget mig til at jeg skal opgive et navn (fordi du måske prioriterer personificeringen højt). Jeg vil bare ikke give dig mit rigtige navn.

Når du så skriver til mig, skriver du så “Kære Tumpesmølf,…”. Det er måske ikke den bedste start. For, når jeg får dit nyhedsbrev, jeg har glemt, at jeg kaldte mig selv for Tumpesmølf.

Jamen, hvad så?

Jeg kan ikke sige, hvilken løsning, der er den perfekte for dig og din e-mail marketing. Selv har jeg valgt at droppe personificeringen og satse på at mine læsere vil læse mine nyhedsbreve alligevel. Jeg beder om deres navn. Det er dog ikke obligatorisk. 80% af dem, som har tilmeldt sig mit nyhedsbrev, har angivet et navn. De fleste giver kun fornavnet.

Frem for at bruge en masse tid på at tjekke om der kalder sig “Tumpe”, “Gud” eller noget i den retning, vil jeg hellere bruge tiden på at tilegne mig viden, dele denne viden og hjælpe.