Er Julemanden med i dit netværk? Vil du introducere mig?

Er Julemanden en del af dit netværk? Enten via LinkedIn, Facebook, familie eller andet?

Hvis han er, vil jeg bede dig introducere os for hinanden. Jeg tror nemlig at han og jeg kan gøre noget godt for hinanden.

Introducér Julemanden og Bjørn Johansen for hinanden (foto: Pressmaster/Photoxpress)
“Hej Bjørn, det er julemanden…”

Han vil gøre mig mere end glad ved at pakke et dejligt marketingjob ind og skrive Bjørn Johansen på. Om få måneder udløber mit nuværende barselsvikariat som marketingkoordinator. Derfor søger jeg en ny spændende arbejdsplads, hvor jeg kan få nogle nye, dejlige arbejdsopgaver og kolleger.

Hvordan jeg kan hjælpe julemanden?

Glade mennesker er godt

Julemanden elsker glade mennesker. Jeg hjælper – efter bedste evne – andre mennesker med at opnå de ting, som de gerne vil. Så de bliver glade. På den måde er jeg egentlig allerede en af julemandens hjælpere.

Fortæl Julemanden om mit ønske og om, hvordan vi kan hjælpe hinanden.

Hvis du ikke kender Julemanden, kender du måske andre, som kan have udbytte af at ansætte mig. Så fortæl dem, at jeg kan hjælpe dem.

Del og glæd

Del gerne denne side med dit netværk, LinkedIn, Facebook og hvor du ellers kan komme til det. Så Julemanden og de andre kan se, hvad jeg har at byde på. På forhånd tak.

Hvad ønsker DU?

Hvad ønsker du selv i år, som du ikke bare selv kan flå ned fra hylden i en butik, men som Julemanden eller et godt netværk kan hjælpe dig med?

Jo flere du fortæller om dit ønske, jo større sandsynlighed er der for, at dit ønske går i opfyldelse – inden jul.

Skriv et svar