skip to Main Content
42 17 96 42

Bit.ly – min nye spionven

Måske kender du også situationen: Du har lagt dit CV på din hjemmeside, så potentielle arbejdsgivere kan downloade det, læse det, invitere dig og ansætte dig.

Og du vil gerne vide, hvor mange gange det er blevet downloadet, fra hvilken side det er downloadet osv. osv.

Bit.ly - god til at forkorte links og give overblik over trafik

Bit.ly – god til at forkorte links og give overblik over trafik

Det kan garanteret gøres på mange måder. En god kollega fortalte mig om bit.ly og de muligheder, som de tilbyder. Det virker godt for mig. Derfor giver jeg tippet videre til dig.

Ud over at forkorte lange mailadresser til helt korte, kan du også spore kliks på de links, du har forkortet.

Og du kan se, hvilken kilde klikket kommer fra (f.eks. din hjemmeside, LinkedIn eller Twitter)

Yderligere kan du tilrette linket, så det ikke ser ud som om din kat gik amok på tastaturet, da linket skulle laves. Det gør det meget nemmere at kende forskel på de enkelte links. Jeg har f.eks. valgt at kalde mit CV for http://bit.ly/bj-cv.

Noget af det næste jeg skal have gjort er at ændre linkadressen til mit CV i diverse CV-databaser, så jeg også kan måle effekten derfra – uden at skulle ind i hver database for at se, om nogen har downloadet mit CV.

Hvis du også kan lide at følge lidt med i, hvad der sker med udvalgte links, kan Bitly være lige noget for dig.

Hvis du har nogle smarte tips og tricks i hatten, må du MEGET gerne dele dem her.

Share Button

Bjørn Johansen

Jeg hedder Bjørn Johansen. Jeg har en marketing- og kommunikationsbaggrund, som jeg bruger i mit arbejde. Det er især den digitale markedsføring, som har min interesse.

This Post Has One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Send mig en e-mail når nogen følger op på min kommentar. Du kan også få en mail om opdateringer uden at skrive en kommentar.

Back To Top